Siden sidste år har Stantræk oplevet en voldsom stigning i ordretilgangen, da flere nye kunder er kommet til, og eksisterende kunder har lagt flere nye emner over til os.
Derfor har vi valgt at sætte yderligere fokus på indkøringen af prototyper og prøvekørsler, men også på optimeringen af vores produktionsprocesser generelt.
Dette hverv har Claus Bisgaard Laursen fået, og han har 15 års erfaring som operatør i vores afdeling for CNC- og laserskæring. Claus er en kapacitet inden for området, og han besidder stor viden om disse maskiner og flowet i produktionen.
I tæt samarbejde med Stefan Duelund vil han også varetage kontakten til vores kunder.
Den 4. marts 2011 bragte Børsen en helsides artikel om Stantræk, som skaber ny vækst og gennemfører vellykket turnauround.
Klik her for at læse artiklen. (PDF 414KB)
Med investeringen i en ny laserskærer Trumpf 2530 Plus sikrer vi større kapacitet og fleksibilitet i produktionen. Hermed kan vi fastholde vores i forvejen korte leveringstid.
Vores kunder stiller stadig større krav til fleksibilitet og omstillingsparathed, og det er afgørende, at vi fortsætter vores fokus på investeringer, udtaler Morten Petri Lauritsen, adm. direktør i Stantræk.
Som følge af stigende efterspørgsel hos vores kunder investerede vi i sommers i en fuldautomatisk automatstanselinje, nærmere betegnet PMB 160 tons C-presse med Dimeco-afvikler, retteværk og valsefremføring.
Står du med en udfordring med et pladeemne? … så er du velkommen til at kontakte Stantræk på telefon 86 22 03 77 eller info@stantraek.dk.
Vi oplever en kraftig vækst inden for vores kerneområde automatstans. For at kunne tilfredsstille vores kunders stigende efterspørgsel og samtidig sikre en endnu større fleksibilitet, har vi valgt at investere i en fuldautomatisk automatstanselinie fra Povl Møllers Maskinfabrik, udtaler Morten Petri Lauritsen, adm. direktør i Stantræk.
Der er tale om en PMB 160 tons C-presse med Dimeco-afvikler, retteværk og valsefremføring.
Maskinen er velegnet til produktion fra ca. 50.000 emner om året i faste værktøjer.
Vi sætter en stor ære i at automatisere processerne - en gevinst for vores kunder på emneprisen og til gavn for vores medarbejdere, da vi herved fjerner ensidigt, gentaget arbejde ved store emneserier.
I gennem de seneste år er vores maskinpark således blevet udvidet med flere produktionsmaskiner til bearbejdning af emner i metalplade.
Med den nye automatstanser ser vi frem til at tilføre større muligheder og knowhow til vores kunder.
Hvis du ønsker yderligere information om ovenstående, kan du kontakte Morten Petri Lauritsen på tel. 86 22 03 77 eller mpl@stantraek.dk
Stantræk A/S har netop afsluttet re-certificeringen af kvalitet og miljø.
I denne forbindelse har vi opdateret vores kvalitets- og miljøpolitikker. Læs mere om dette her på hjemmesiden under "Certificering".
Stantræk har pr. 1. februar 2010 ansat Søren Egebjerg Mikkelsen som ansvarlig for operationel kvalitet samt som projektkoordinator på nye kundeprojekter. Derforuden vil Søren varetage det strategiske indkøb, indtil vores nuværende indkøber er tilbage fra barsel.
Søren har en stor erfaring med styring af virksomheders forsyningskæde fra flere danske og internationale industrivirksomheder, hvor hovedvægten har været på kvalitetsstyring, indkøb/logistik samt optimering af leverandørsamarbejde.
Arbejdsmæssigt favner Søren bredt, og sine erfaringer har han høstet fra kvalitets-, indkøbs- logistik-, og produktionsfunktioner i virksomheder som Vestas A/S, Velux A/S og Alcatel.
Senest kommer Søren fra en lignende stilling hos Dynaudio i Skanderborg som strategisk indkøber med ansvaret for kvalitetssikring af deres leverandører.
Stantræk har foretaget en kundetilfredshedsanalyse, hvor vi har talt med 49 kunder. Formålet med analysen har været at opnå en indsigt i, hvor tilfredse vores kunder generelt set er med Stantræk. Derudover ønsker vi at få indsigt i, hvilke områder vi gør godt og hvilke områder vi fortsat kan forbedre. Læs analysen her (PDF 80 KB)
Vidste du, at Stantræk har eget værktøjsmageri med bl.a. spåntagende maskiner til brug ved renovering og produktion af nye specialværktøjer - men også til produktion af emner?
Læs mere om vores kompetencer i artiklen fra Teknovation. (PDF 3.5MB)
Som en styrkelse af vores organisation og produktion overtager Stantræk den 1. oktober 2009 størstedelen af aktiviteterne i maskinfabrikken Metalmøller Hadsten. Overtagelsen sker i forbindelse med et generationsskifte.
Produktionen bliver konsolideret på Stantræks adresse i Lystrup, hvortil vi er påbegyndt flytningen af maskinparken. Det er særligt vores automatstanseafdeling der bliver udvidet, og vi håber, at også Stantræks eksisterende kunder kan få glæde af de nye maskiner.
Nye emner produceret på de nyerhvervede maskiner indgår naturligvis i Stantræks kvalitets- og miljøcertificering.
"Vi vil bestræbe os til det yderste for, at vores nye kunder bliver inkorporeret så gnidningsfrit som muligt og fra første færd bliver kendt med Stantræks kendte leveringssikkerhed, som ligger på næsten 100%", udtaler Morten Petri Lauritsen, som er adm. direktør i Stantræk.
Vi ser frem til de nye udfordringer.
Det seneste skud på stammen af maskiner i Stantræk A/S' produktion er vores robot med tilknyttet kantbukker.
Robotten kan de-palletere emner, der kommer direkte fra vores CNC- samt laserskæreafdeling.
Når robotten har taget et ubukket emne fra pallen, sætter den emnet på en pladescanner og fikserer det korrekt, så bukkeprocessen bliver helt nøjagtig. Robotten flytter så emnet til kantbukkeren, der automatisk går i gang.
Kantbukkeren er udstyret med et vinkelmålingssystem, som sikrer korrekt bukning. Vi kan ved brug af vinkeludstyret opnå 100% proceskontrol på de buk, som er kritiske for vores kunder.
Når emnerne er bukket, sætter robotten dem på paller igen - og emnerne er klar til forsendelse.
Produktionschef Torben Grauslund understreger, at robotten ikke har kostet arbejdspladser. "Vi har nogle meget dygtige medarbejdere, og vi vil gerne bruge deres kvalifikationer på den stigende mængde specielle emner og prøveemner, vi bukker. Vi ved, at vores medarbejdere er en meget værdifuld ressource. Derfor er det også meget vigtigt for os, at vi kan tilbyde dem de bedst mulige arbejdsbetingelser og de mest interessante arbejdsopgaver. Med den nye kantbukkerobot fjerner vi en del ensidigt, gentaget arbejde ved større emneserier."
Der er tale om en fuldautomatisk kantbukker af typen Trumpf 5085 med Kuka-robot. Robotten er 6-akslet, og kantbukkeren er 4-akslet.
Inden for tyndpladebearbejdning spænder vores produktionskapacitet vidt, og vi har gennem de seneste år udvidet vores maskinpark på flere områder. Vi råder således over et bredt udvalg af moderne produktionsmaskiner inden for CNC-stans og laserskæring samt automatstansning og traditionel stans.
I Stantræk A/S' miljøpolitik fremgår det tydeligt, at vi tager ansvar for at forbedre brugen af energi. Og det indgår som en del af Stantræk A/S' miljøcertificering at tage initiativer til forbedringer på miljøområdet.
- Det har vi i den grad gjort i samarbejde med Lokalenergi. Vi kan nu se frem til en årlig besparelse på op mod 292.000 kWh om året, fordi vi har optimeret og tætnet lækager, fortæller Ove Henriksen, som er selvstændig konsulent men arbejder fast som kvalitets- og miljøansvarlig hos Stantræk A/S.
- Vi havde allerede været igennem alle produktionsprocesser og forbedret de ting, vi kunne. Derfor blev næste step at kigge nærmere på energien, og det gav bonus.
Lokalenergi og Stantræk A/S fortsætter det gode samarbejde og har allerede flere projekter på beddingen.
Her kan du læse mere om projektet. (PDF 255 KB)
Stantræk A/S er netop blevet kvalitetscertificeret i henhold til den internationalt anerkendte standard DS/EN ISO 9001:2001.
Vi har altid lagt stor vægt på kvalitet i vores arbejde - i hele organisationen - og i alt hvad vi gør. Og vi anser det som vores fornemste opgave at levere et produkt, der lever op til vores kunders krav.
Derfor er denne certificering særlig vigtig for os, for den er med til at dokumentere kvaliteten i vores daglige arbejde. Der skal være sammenhold mellem ord og handlinger, for vi ved, at vi kun derigennem kan blive opfattet som en troværdig og proaktiv leverandør.
Certificeringen er vores kunders garanti for, at vi lever op til de aftalte kvalitetskrav - hver gang.
Vi har hermed fornøjelsen at orientere om, at vi pr. 1. april 2007 har ansat Morten Petri Lauritsen som adm. direktør i Stantræk A/S.
Morten er 33 år gammel og har en uddannelse som eksportingeniør fra Horsens Teknikum. Han kommer fra en stilling som salgschef hos SAPA Profiler A/S og er derfor et kendt ansigt i store dele af branchen.
Hos Stantræk A/S er det Mortens hensigt at profilere og videreudvikle Stantræk A/S som en professionel og værdiskabende samarbejdspartner på det danske marked.
Samtidig vil Morten arbejde for at gøre Stantræk A/S til en endnu mere attraktiv arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejders trivsel og faglige og personlige udviklingsmuligheder sættes højt.
Med indkøbet af et nyt fuldautomatisk pladebearbejdningscenter af typen Trumpf 5000 har Stantræk A/S fordoblet kapaciteten inden for revolverstans.
Med den nye CNC-stanser kan vi tilbyde endnu større præcision på emnerne samt mere fleksibilitet grundet maskinens større kapabilitet samt logistiske set-up.
Inden for tyndpladebearbejdning spænder vores produktionskapacitet vidt, og vi har gennem de seneste år udvidet vores maskinpark på flere områder. Vi råder således over et bredt udvalg af moderne produktionsmaskiner inden for traditionel stans, revolverstans og laserskæring.
Yderligere fokus på indkøringen af prototyper og prøvekørsler...
Læs mere...
Den 4. marts 2011 bragte Børsen en helsides artikel om Stantræk, som skaber ny vækst og gennemfører vellykket turnauround.
Læs mere...
Med investeringen i en ny laserskærer Trumpf 2530 Plus sikrer vi større kapacitet og fleksibilitet i produktionen
Læs mere...
Vi oplever en kraftig vækst inden for vores kerneområde automatstans. For at kunne tilfredsstille vores kunders stigende efterspørgsel...
Læs mere...
Stantræk A/S har netop afsluttet re-certificeringen af kvalitet og miljø.
Læs mere...